Tuesday, January 13, 2015

Håndlavet sæbe - sæbesydning - kold proces sæbe og vigtige sikkerhedsforanstaltninger!

Når man laver sæbe så vil det altid involvere kaustisk soda. Kaustisk soda er stærkt ætsende, når det ikke har gennemgået forsæbningsproces i forening med olier.

DERFOR SIKKERHED FREM FOR ALT!!!

Når du laver sæbe SKAL du iføre dig følgende:

- sikkerhedsbriller
- gummihandsker
- langærmet bluse

Sørg altid for at have en flaske eddike stående på det bord, hvor du laver din sæbe. Skulle du få noget på huden vil eddiken ophæve den ætsende effekt.

Når du hælder din Lye (kaustisk soda) i din væske sørg for god ventilation, dampene er ikke så sunde at indånde.

Sørg også for at der ikke er småbørn elle kæledyr i nærheden!

Det kan lyde meget farligt, men det er det ikke, hvis du følger de sikkerhedsforanstaltninger jeg nævner i denne post. Kaustisk soda skal behandles med respekt.

Sørg for at have køkkenrulle indenfor rækkevidde eller nogle gamle klude, for du vil sikkert spilde på bordet (det gør jeg). Det er også godt at tørre dine redskaber af med, når du er færdig med sæbemassen.

De redskaber du bruger til sæbe, skal du udelukkende bruge til sæbefremstilling. Det er ikke særlig lækkert, at bruge et målebæger i madlavningen, som du har opløst kaustisk soda i.

Hvilke redskaber har du behov for:

  • Glasskål, plastikskål, en lille spand (jeg har en 6 l spand), du kan købe en malerspand til formålet. Hvis du gerne vil bruge en metal skål, så skal det være rustfrit stål.
  • plastik røreske - ikke træske lye'en ødelægger træ.
  • silikone spatel
  • engangs kopper/krus (ikke særligt miljøvenligt), men indtil du finder nogle gode beholdere, du kan røre vand og kaustisk soda ud i. (skal kunne klare kogende vand, for når man hælder kaustisk soda i vand, så bliver det meget varmt).
  • en sæbeform - brugt mælkekarton er helt fint til at begynde med, husk der må ikke være metal/alu    på indersiden af kartonen.
  • en aflagt/billig stavblender
  • digital vægt
  • bolsjetermometer


Så, nu er du næsten klar til at gå i gang med at lave din første sæbe :-)

ET ANDET SIKKERHEDS RÅD/REGL:
- ALTID HÆLD KAUSTISK SODA NED I VAND
ALDRIG OMVENDT, SÅ SPRØJTER DET OP I ANSIGTET PÅ DIG!! Og det duer ikke...
Så altid pulver ned i vand!!!

HUSK - når den opløste kaustiske soda er gået i forbindelse med olierne (forsæbningsproces), der tager ca. 24 timer, så er risikoen for ætsning ikke længere tilstede. Det betyder dog desværre ikke, at sæben er klar til brug efter 24 timer. Sæben skal hvile i 3-5 uger hvor pH-værdien falder til hudens pH-værdi.

Der er mange gode undervisnings videoer på YouTube - jeg kan anbefale SoapQueen, der også deler mange skønne opskrifter på sæbe.

Når du skal komponere en opskrift på sæbe, er det vigtigt, at du kører din opskrift gennem en "lye-calculator". Denne beregner hvor meget kaustisk soda og vand du skal bruge til de olier du vil bruge til din sæbe.

Sæbefremstilling er kemi så der skal være styr på formlerne. Jeg var ingen ørn til hverken fysik eller kemi, så jeg er lykkelig over, at der findes et værktøj, der kan regne det ud for mig. Du finder beregneren her.

Min først sæbe var en skøn, cremet Oliven sæbe, som jeg kunne lave med det jeg havde i mine køkkenskabe.

Oliven Olie
Kokos Olie (palmin)
Vand og kaustisk soda

Prøv at komponere en opskrift ved brug af "beregneren" - til et mælkekarton skal du bruge cirka 1000g sæbemasse dette er inkl. din vandopløsning.

Hvis du ønsker at forberede dig på, at fremstille sæbe, så se nogle af SoapQueens videoer på YouTube eller på hendes hjemmeside. Se hvordan hun gør. Hun har nogle rigtig gode indledende videoer, som visuelt giver sikkerhedsreglerne.

God fornøjelse - spørg endelig hvis du er i tvivl om noget.




No comments:

Post a Comment